80 nye skibe til norsk offshore siden 2014
Mens de norske offshore-rederier de seneste år, på grund af fald i olieprisen og dermed manglende aktivitet, har oplagt mange fartøjer, tog de samtidig levering på de helt nye skibe, der blev bestilt under opturen i branchen. I de seneste måneder er ti af dem kommet i arbejde.
Siden maj 2015 har Sysla Maritim holdt øje med udviklingen i flåden gennem det offentlige register. I september samme år registrerede man 50 oplagte skib. I januar 2016 var antallet fordoblet til 100. Derefter gik kun en vej, indtil bunden i januar 2017. Da registreredes 180 norske oplagte offshorefartøjer, næsten en tredjedel af den samlede norske offshore-flåde på cirka 600 skibe.
Konsekvensen var et indkomstfald på over 12 milliarder norske kroner samt tusindvis af arbejdsløse søfolk. I alt 18.700 ansatte i de offshore rederier, som er medlem af Rederiforeningen i Norge, har mistet deres job siden 2015.
Sysla Maritim’s nye database, Skibsdata, giver information om hele den norske offshore-flåde, herunder bådene i oplæg. Oversigten viser også, hvornår skibene blev leveret. Ved at forfine søgningen i Skibsdata efter skibe leveret efter 2014, fremgår det, at i alt 82 offshore skibe er leveret i perioden frem til i dag.
De fleste norske offshorefartøjer er bygget på norske værfter.
Kilde: Sysla Maritim