113 år gammel færge får nyt liv
Den ældste driftsfærge i Finland bliver landets første fuldt drevne elektriske passagerskib. Åbo Kommune har officielt genindsat den historiske Föri-færge, der nu sejler på elkraft uden udledning af skadelige stoffer. Det giver større effektivitet, mindre støj og reducerede driftsomkostninger.
”Föri-færgen er en national skat, men med sin gamle dieselmotor var brændstofforbruget og emissionerne høje, og den samlede effektivitet var dårlig. Visedo Power bringer det 100 årige fartøj ind i det 21. århundrede uden at ændre skibets karakter og leverer nul-emissionstransport til Åbo”, siger Visedo-projektingeniør Heikki Sallinen.
Föri blev sat i vandet i 1904, da Åbo kommune bestilte en pendlerfærge hos det lokale værft, Aktiebolaget Vulcan , som skulle transportere passagerer over Aura-floden. Den lille færge er nu et elsket transportikon for byen.
Siden har det karakteristiske lille orange fartøj, der er navngivet efter det svenske ord for færge, "färja", sejlet nonstop frem og tilbage over floden i mere end et århundrede.
Det nye fartøj drives af strøm fra batterier, der oplades natten over.
Det nye el-system gør det muligt at køre på en eller to motorer. Det er især vigtigt under forhold, hvor farvandet i vinteren er plaget af isdannelse. Det tillader også fremtidig motorvedligeholdelse i skift, uden afbrydelse af driften.
Kilde: Visedo