Zim vil øge samarbejde med G6
Det israelske containerrederi Zim er i forhandlinger om at uddybe sit samarbejde med G6 gruppen. Planen er at forene kræfterne fra Asien til USAs nordvestkyst. Zim har allerede samarbejde med alliancen på ruten mellem Asien og den amerikanske østkyst.
"Joint ventures er en del af Zim igangværende strategi. Vi har været partnere på PNW (Pacific North West) med Grand Alliance siden 2009 og forhandler om at komme videre med samarbejdet. Vores mål er som altid at forbedre tjenesterne forl vores kunder", siger Rafael Ben-Ari, Zims vicepræsident for Shipping.
G6 består af containerrederierne: APL, HMM, MOL, Hapag-Lloyd, NYK og OOCL. Gruppen annoncerede tidligere på ugen, at man havde planer om at udvide sine tjenester i Stillehavet.
En samarbejdsaftale på ruten skal godkendes af US Federal Maritime Commission.
Kilde: TradeWinds