Walney Extension byggeri går planmæssigt
40 procent af turbinefundamenterne er nu på plads i den 659 MW Walney Extension havmøllepark, der opføres af DONG Energy. De to massive offshore-understationer, der omformer og videresender strøm produceret af havmøllerne, blev installeret i april 2017.
”Vi overholder vores oprindelige konstruktionsplan både med hensyn til offshore-understationer og 40 procent af fundamenterne for vindmøllere installeret”, siger projektchef for Walney Extension i
DONG Energy, Andrew Cotterell.
Walney Extension ligger 19 kilometer fra den cumbrianske kyst. Efter færdiggørelsen i 2019 kan den opfylde elbehovet hos over en halv million britiske boliger. Når den er i fuld drift, vil den slå London Array på 630 MW som verdens største havmøllemøllepark.
Hver af understationerne består af et Jacketfundament på op mod 1.500 tons og en topside, der indeholder transformatorudstyret og vejer omkring 2.500 tons. Installationen blev håndteret af heavylift-fartøjet Oleg Strashnov.
Turbinekomponenter og fundamenter oplagres i Belfast, og bygningen koordineres fra havnen i Barrow in Furness, som allerede huser drifts- og vedligeholdelsesteams for tre andre DONG Energy offshore vindmølleparker, Barrow, Walney og West of Duddon Sands.
Walney Extension havmølleparken kommer til at bestå af 40 styk 8 MW MHI Vestas og 47 styk 7 MW Siemens vindmøller.
Kilde: Offshore Wind