Vindmølleproducent køber tysk værft
KORT NYT: Den tyske industrigigant Thyssen Krupp har solgt sit skibsværft i Emden, Nordseewerke, til den tyske vindmølleproducent Siag Schaaf Industrie. Siag vil bruge værftet til at bygge offshore vindmøller.
Hvis der etableres vindmølleproduktion på Lindøværftets arealer, vil produktionen med sikkerhed få konkurrence fra et andet nedlagt værft - det tidligere Thyssen Krupp værft i Emden, Nordseewerke.
Der er ikke oplyst noget om, hvor meget Siag Schaaf Industrie skal betale for det tyske værft, der er mest kendt for at bygge krigsskibe. Men det fremgår af oplysninger i flere tyske medier, at Siag overtager 700 af de nuværende 1450 medarbejdere på værftet.
Kilde: Fairplay
