Video: Lastbiler flygter fra synkende færge
Der opstod kaotiske tilstande, da ro-ro færgen Amanat Shah onsdag kæntrede ved ankomsten til Paturia of Manikganj i Bangladesh. Lastbilchauffører forsøgte desperat at redde deres køretøjer i land på trods af, at færge endnu ikke var helt i havn.
Ved noget af et mirakel kom ingen personer ifølge de lokale myndigheder til skade ved ulykken.
Skibets kaptajn har erkendt, at færgen var sejlet ud på trods af, at der trængte vand ind fra et hul i siden.
Da vandindtrængningen tog til, satte kaptajnen farten på den 42.årige færge i vejret, og den nåede næsten i havn på trods af tiltagende slagside.
Ifølge lokale medier var færgen ikke godkendt til sejlads, hvilket dog ikke er unormalt på ruten der betjenes af 16-17 aldrende færger,
Færgen er i øvrigt bygget i Danmark som en del af Danida støtte til Bangladesh. Skroget blev bygget af Carl. B. Hoffmann i Esbjerg hvorefter den blev færdigudrustet i Nykøbing M. hos Søren Larsen & Sønner i 1980.
Der blev bygget flere søsterfærger bl.a. også hos Ørskov Skibsværft i Frederikshavn.
Se video af hændelsen, offentliggjort af Itemfix.com HER