Verdens største rig klar i Nordsøen
Maersk Drillings nybyggede rig, Maersk Invincible, er nu på vej mod det norske Valhal-felt, hvor det den påbegynder en fem-årig kontrakt med Aker BP. Riggen har siden 22. marts ligget klar ud for Stavanger.
Maersk Drillings nybyggede rig, Maersk Invincible, er nu på vej mod det norske Valhal-felt, hvor den påbegynder en fem-årig kontrakt med Aker BP. Riggen har siden 22. marts ligget klar ud for Stavanger.
Markedet for borerigge har længe været trængt med oplægninger og fyringer som konsekvens. Det gælder også for Maersk Drilling Norge, der siden 2015 har reduceret antallet af medarbejdere med 500 og beskæftiger i dag 850 mand.
Derfor glæder selskabet sig over, at verdens største rig, Maersk Invincible, meget snart starter arbejdet i Valhal-feltet. “Hvis vi sammenligner med mange af vores konkurrenter, er vores situationen bedre. Nu har vi en ny rig på vej og får fem i drift på den norske sokkel. Det korrigerer situationen lidt, og vi sikrer arbejdspladser hos os selv og hos leverandørerne,” siger direktør Jacob Korsgaard, Maersk Drilling Norge til Aftenbladet.
Mens det almindelige selvfølgelig er at benytte rigge til at bore nye brønde, er Maersk Invincible hyret til at lukke gamle brønde. "Well-plugging" er et arbejdsfelt, der er med til at skabe ny aktivitet for riggene i en presset tid.
Maersk Drilling tog levering af Maersk Invincible fra Daewoo Shipbuilding i Sydkorea i januar. Riggen er den fjerde og sidste i en serie på fire ultra-harsh environment rigge. De tre første rigge i serien blev bygget på Keppel FELS Shipyard. Prisen for hver rig ligger i omegnen af 4 mia. kr.
Kilde: Sysla Maritime