Ukraine-krisen rammer også shipping
Den aggressive russiske fremfærd overfor Ukraine rammer først og fremmest den ukrainske befolkning, der må leve i frygt og usikkerhed. Men shipping kommer også til at mærke følgerne af de vestlige sanktioner overfor Rusland.
Arkivfoto.
Mest konkret bliver konsekvensen for de russiske rederier, der har hentet kapital i Vesten. Det sættes der nu en stopper for, men i praksis er der kun tale om få skibe. Den del af sanktionerne kan russerne nok let leve med.
I andre tilfælde er russiske skibe finansieret af banker med tætte forbindelser til det russiske forsvar eller rustningsindustrien. Disse skibe vil også blive ramt.
Anderledes ser det ud med den store russiske eksport af naturgas, olie, korn og andre commodities.
Rusland står for 47 procent af EU's import af naturgas, 25 procent af olieimporten - og er den største eksportør af kul til de europæiske lande. En stor del af naturgassen og olien transporteres via rørledninger, mens skibsfarten står hovedparten af resten. Også kul og korn transporteres på skibe.
Vælger EU at boykotte russiske varer over en bred kam, vil det presse Rusland økonomisk, men også ramme Vesten, herunder vestlige rederier. Men da EU's efterspørgsel alt andet lige består, kan der dukke nye muligheder op for vestlige skibe, der så skal hente gas, olie, kul og korn i andre, mere fjerntliggende lande.
Set i det lys, er det nok forbrugerne der kommer til at mærke konsekvenserne mest, i form af stigende priser, og måske på den korte bane mangel på forsyninger.
Det er især Tyskland der er afhængig af import fra Rusland, hvorfor beslutningen om at sætte en prop i Nord Stream 2 har været tung for den tyske regering.
Redaktionen
