Udsigt til markant udbygning af Søværnet
Et flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om dansk sikkerhedspolitik der bl.a. indebærer, at forsvarsbudgettet i 2033 løftes til 2 procent af BNP. Aftalen svarer til, at forsvarets årlige budget bliver en tredjedel større end i dag.
Foto: Forsvaret.
"Der er tale om et historisk løft af Forsvaret, som kommer på en alvorlig og bekymrende baggrund med Ruslands invasion af Ukraine. Derfor er den politiske aftale om at styrke Forsvaret nødvendig og rigtig for Danmarks og Europas sikkerhed”, siger forsvarschef, general Flemming Lentfer.
Hvad de godt 18 milliarder kroner ekstra om året skal anvendes til, vil blive drøftet i forhandlinger partierne imellem.
Men der er næppe tvivl om, at Søværnet står foran en markant kvalitativ udbygning, hvortil kommer en generel digitalisering af forsvaret. En afgørende del af de investeringer der vil blive foretaget i Søværnet, vil ske med dansk fremstillet materiel.
”I forhold til de politiske forligsforhandlinger ser jeg frem til at bidrage med militærfaglig rådgivning”, siger general Flemming Lentfer.
Ud over det generelle løft af forsvaret, er det vedtaget at afsætte en generel økonomisk reserve til håndtering af den nye sikkerhedspolitiske situation på 3,5 mia. kr. årligt i 2022 og 2023, hvoraf en stor del er øremærket Forsvaret.
”Vi skal finansiere de skærpede beredskaber som dele af Forsvarets enheder er sat i som følge af den ændrede sikkerhedssituation og afledte indsatser. Og så skal vi tage vare om kendte økonomiske udfordringer på driften af materiel”, siger Flemming Lentfer.
Redaktionen