Ubåds-ejer: Ulykke kostede KimWall livet
Københavns Byret har i dag på baggrund af en henvendelse fra anklagemyndigheden og sagens forsvarer ophævet dele af dørlukningen. Politiet har nu offentligjort oplysninger om, at den svenske journalist Kim Wall, ifølge Peter Madsen, omkom ved en ulykke og er ”begravet” i Køge Bugt.
”Sigtede har til politiet og i retten forklaret, at der er sket en ulykke ombord på ubåden, som har medført Kim Walls død, og at han efterfølgende har begravet hende til søs på et ikke nærmere defineret sted i Køge Bugt”, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
"Københavns Politi kan supplerende oplyse, at sigtelsen for drab opretholdes. Der vil ikke kunne gives yderligere oplysninger om sagens efterforskning, da denne stadig er omfattet af dørlukningen", står der i videre pressemeddelelsen.
Både de svenske som de danske søfartsmyndigheder har udarbejdet et konkret track af ubådens sejlrute i Køge Bugt og Øresund. Ruten ligger alene i dansk farvand i henholdsvis det sydlige Øresund samt den nord- og vestlige del af Købe Bugt.
Danske søfartsmyndigheder har i fredags foretaget konkrete dyk på denne rute, hvilket vil fortsætte i dag, hvor den maritime indsats udover dykkere også omfatter et fartøj med sonar udstyr. Svensk politi og øvrige myndigheder har henover weekenden gennemført søg fra såvel helikopter som fra skibe. Det arbejde vil også fortsætte i dag.
Kilde: Københavns Politi