Tving politikerne frem af deres flyverskjul

Så er gidslerne reduceret til en handelsvare, i en modbydelig og forbryderisk menneskehandel, som det internationale samfund tilsyneladende ikke magter at stoppe. Og derfor vælger dets politikere, ikke mindst de danske, at undgå diskussion om dette med fuldstændigt, fejt og lammende tavshed.

Der bruges årligt mange milliarder kroner på at bekæmpe pirateriet ved Afrikas Horn. Der er på ganske få år etableret en industri, hvis eneste formål er at forsøge at afskære piraterne fra at kapre handelsskibene og tage besætningen som gidsler. Der er et stort militært apparat sat i gang med overvågning af piraternes aktivitet, og forsøg på at begrænse antallet af kapringer. Der er ganske vist sket en nedgang i kaprede skibe, og dermed tilfangetagne gidsler. Dette skyldes dels, en mere effektiv indsats fra de militære styrker i området. Dels, og vel nok det der har den største effekt, øget sikkerhedsforanstaltninger, herunder brug af bevæbnede vagter ombord på skibene.

Dette får en hel del medieomtale. Og landets politikere er ikke sene i vendingen, til at rose sig selv for denne indsats. Især bryster politikerne sig gerne af, at den danske indsats får megen ros og positiv omtale fra deres udenlandske kollegaer. At det reelt er søfartserhvervet selv, der har foranstaltet, bekostet og kæmpet, for at beskytte søfolkene og deres skibe, bliver skubbet lidt i baggrunden når politikerne skal fremhæve deres egen ”store” indsats. Politikerne ser mere på positiv omtale, end positive resultater. Det forekommer mig, at være en lidt klam holdning at fremlægge.

Der bruges store summer på at forsøge at stabilisere det lovløse land Somalia, for på den måde bl.a. at komme pirateriet til livs. Men hidtil er det meget lidt succes at spore i retning af, at det vil lykkedes af den vej. Også her stiller politikerne gerne op og roser deres store initiativ og engagement til skyerne, og medierne levere varen. Man kører stadig på, at hvis man bare giver de fattige somaliske fiskere mulighed for at tjene deres penge ved fredeligt fiskeri, så kommer man også pirateriet til livs. Der kan endog spores en hvis form for sympati i offentligheden, for disse stakkels fattige mennesker, der er nød til at bedrive pirateri for at overleve. At det ligger meget langt fra virkeligheden, og efterhånden må betragtes som en myte, gør medierne ikke noget for at synliggøre. Man mener åbenbart ikke, at offentligheden behøver at få sandheden om hvordan pirateriet egentligt er organiseret at vide. Og politikerne er af samme mening. Hvis sandheden kom frem i offentligheden, skulle de jo til at forklare sig og måske møde modstand mod deres politiske beslutninger. Så er det, set med politikerøjne, ligegodt bedre at fremlægge det som offentligheden gerne vil se, og give pokker i at der ikke er meget realitet i det. Også her leverer medierne ukritisk spalteplads, og offentligheden sluger det hele råt.

Med hensyn til tavsheden omkring gidslernes sørgelige og håbløse situation, henholder politikerne sig til eksperternes råd om, at det vil skade gidslernes muligheder for hurtig frigivelse, hvis der er for meget omtale af deres situation. Også her er der, efter min mening, tale om en forkert og bedrevidende rådgivning, som mere har sigte på at den forbryderiske menneskehandel helst ikke skal komme til offentlighedens kendskab, og dermed opnå at blive genstand for en fuld berettiget kritik. Det tjener udelukkende et formål, nemlig, at de forhandlere der er på begge sider i en gidselsag, kan drive deres kriminelle ”forretning” i fred og ro. Samt, at politikerne undgår at skulle tage stilling til en uhyggelig, usmagelig og absolut kriminel handling som hedder menneskehandel.

Derfor er min opfordring til landers medieredaktører, vis at vi har pressefrihed her i landet og lad jer ikke dirigere af diverse eksperts tilsyneladende ensporet rådgivning. Få en ordentlig debat i gang, som tvinger politikerne til at komme frem af deres flyverskjul, og udvise den fornødne kompetence, der skal til for at stoppe denne modbydelige menneskehandel. Det skylder vi alle i høj grad de mange hundrede uskyldige søfolk, der har fået deres liv ødelagt som gidsler, både for de somaliske piraters pengegriskhed, men sandelig også for verdenssamfunds uhyggelige slappe holdning til hele piratproblematikken.

Med venlig hilsen

Poul Erik Larsen Forhenværende navigatør

Læserindlæg er ikke et udtryk for redaktionens holdning