Trump vil skabe ny guldalder for amerikansk skibsfart
Den amerikanske regering har offentliggjort en ny maritime plan - Maritime Action Plan - der skal skabe en ny guldalder for amerikansk skibsfart. Et af midlerne er at fremme den indenlandske værftsindustri ved at lægge afgift på udenlandsk producerede skibe der anløber amerikanske havne.
Foto: Arkiv
"Planen er et wake-up call til Kongressen om at handle hurtigt på dette lovforslag, for at skabe de nødvendige juridiske beføjelser og ressourcer, der kan gøre denne plan til virkelighed", siger Todd Young, republikansk senator fra Indiana.
"Tiden er inde til at bygge amerikanske skibe igen", siger Todd Young.
USA har tidligere truet med at indføre en afgift på kinesisk producerede skibe der anløber amerikanske havne, men den trussel er efter forhandling med Kina indtil videre udskudt et år.
Den 30 sider store maritime plan opererer bl.a. med oprettelse af maritime centre, med særligt gunstige investeringsvilkår og færre reguleringer.
-mauh
