Torm sælger fjerde ældre tanker
Det danske rederi Torm har solgt sit fjerde ældre tankskib i løbet af lige så mange måneder. Det sker i forbindelse med den fornyelse af flåden, der er i gang. Det drejer sig om Torm Charente på 35.000 DWT, bygget i 2001, mener europæiske skibsmæglere, ifølge Tradewinds.
En endnu uidentificeret indonesisk reder menes at have betalt omkring 6,5 millioner dollars for det Daedong-byggede tankskib. Torm, der er på vej til levering på en række skrubbermonterede nybygninger, solgte tre ældre tankskibe i sidste kvartal 2018.
Torm Ohio (bygget i 2001) på 37.000 DWT, Torm Clara 45.000 på DWT og Torm Neches på
47.000 DWT (begge bygget i år 2000) blev solgt til en samlet sum af 20 millioner dollars. Det meddelte selskabet i november 2018.
VesselsValue opgør Torms flåde til 71 skibe med en samlet værdi på 1,5 milliarder dollars.
Hertil kommer yderligere ni nybygninger med en værdi på 305 millioner dollars.
Redaktionen