Torm klar til ny arktisk smutvej til Asien
Med en ny flåde af isforstærkede tankskibe vil Torm, som det indtil videre eneste danske rederi, kunne profitere på den arktiske nordøstpassage, som netop er åbnet for international kommerciel skibstrafik. Det skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren.
"Vores isforstærkede skibe er designet til netop denne opgave. Det er tvivlsomt, om vi allerede i år får en transport, der gør det attraktivt at benytte passagen, men det er sandsynligt, at vi vil sende skibe via Nordøstpassagen allerede til næste år", siger general manager Niels B. Knudsen fra Torm til Nyhedsmagasinet Ingeniøren.
Nordøstpassagen skærer omkring 4.000 sømil af hovedruten mellem Europa og Asien, f.eks. mellem Rotterdam og Yokohama. Det svarer til en brændstofbesparelse på 40 procent.
To skibe fra det tyske rederi Beluga blev i sidste uge de første ikke-russiske handelsskibe, som i almindelig kommerciel linjefart fik mulighed for at benytte den netop nu isfri nordøstpassage som smutvej mellem Europa og Asien.
De nye Torm-skibe, til en samlet værdi af 5 milliarder kroner, skal sikre rederiet adgang til nye markeder i isfyldte farvande. Et marked som paradoksalt nok er i vækst.
"Selv om de negative konsekvenser ved den globale opvarmning indebærer, at isen smelter, sætter den samtidig gang i efterspørgslen på isforstærkede skibe, fordi der opstår nye sejlruter i de arktiske egne som f.eks. Nordøstpassagen nord om Asien eller Nordvestpassagen nord om det nordamerikanske kontinent", siger Niels B. Knudsen til Ingeniøren.
F.eks. ligger et af rederiets nye isforstærkede skibe netop nu og losser arktisk diesel for et mineselskab 25 sømil uden for den nordcanadiske by Tuktoyatuk. Men fordi drivis er i færd med at spærre den normale hjemtur via Beringstrædet, vil skibet i stedet kunne vælge Nordvestpassagen og dermed 'slippe ud' i Atlanterhavet. Et eksempel på de nye muligheder og den fleksibiltet, som åbningen af de arktiske sejlruter tilbyder rederierne.
Niels B. Knudsen understreger dog, at russerne tager sig godt betalt.
"Det vil koste os ca. en million dollars i afgift til de russiske myndigheder at sende et tankskib igennem passagen. Til sammenligning betaler vi 240.000 dollars for at sejle igennem Suez-kanalen. Selv når man inddrager besparelsen i brændstofudgifter som følge af den kortere sejlrute, så er det svært at se den store økonomiske fordel med de nuværende oliepriser og dagens fragtmarked, idet der fortsat er usikre faktorer som f.eks. at miste sejldage enten i isen eller på grund af ventetid i konvojerne. Men det er klart, at det hele ændrer sig, hvis brændstofpriserne stiger yderligere og hvis konvojerne bliver bedre annonceret fra de russiske myndigheder", siger Niels B. Knudsen til nyhedsmagasinet.
Kilde: Nyhedsmagasinet Ingeniøren
