Torm ikke ude af farezonen endnu
Selv om Torm har fået gældshenstand og en ny finansiering på plads, er det langt fra sikkert at rederiet overlever. Det vurderer Finanstilsynet i en redegørelse, der er udarbejdet i forbindelse med en dispensation til rederiets nye majoritetsejere
”I henhold til oplysninger fra CoCom Bankerne (Torms fire største banker, red.) forventes det, at der sker brud på en finansiel covenant i marts 2014. Første test for brud på den pågældende covenant finder sted i juni 2013”, skriver Finanstilsynet.
”Viser antagelsen om en flad fragtrate for 2012, og en progressiv stigning i 2013 ikke at holde, kan et brud på den pågældende covenant potentielt ske allerede 8 måneder efter Rekonstruktionsaftalens indgåelse”, hedder det i redegørelsen.
Sker det, kan en eller flere af aftaleparterne påberåbe sig "misligholdelsesbeføjelser", hvilket i yderste tilfælde er lige med en konkursbegæring mod Torm.
Kilde: euroinvestor.dk