Tørlastmarkedet underdrejet i 1. kvartal
Tørlastraterne vil forsat ligge på et meget lavt niveau det meste af 1. kvartal. Det vurderer flere analytikere, der dog også forventer, at efterspørgslen vil stige igen, i takt med at de forskellige nationale hjælpepakker begynder at slå igennem.
"Vi forventer, at tørlastraterne vil holde sig på et meget lavt niveau i det meste af 1. kvartal, indtil diverse redningspakker i Kina og resten af verden igen får sparket liv i byggesektoren", siger analytiker Rikard Vabo fra Fearnley til Bloomberg.
Transport af jernmalm tegner sig ifølge Golden Ocean Group for næsten halvdelen af alle tørlasttransporter. Fornyet aktivitet i byggesektoren vil derfor have stor betydning for tørlastraterne.
Baltic Dry Index faldt 92 procent sidste år.
Kilde: Bloomberg