Torden og lynild over svovludledende skibe
Lynet slår ned dobbelt så ofte i de mest brugte sejlruter i det Indiske Ocean og det sydkinesiske havn, viser et forskningsprojekt fra University om Washington i Seattle. Og det skyldes det meget svovlholdige brændstof, som skibene benytter, konkluderer professoren bag projektet.
Man kunne måske godt tro, at lynene oftere slog ned i områder med stor skibstrafik, fordi skibene er store stålkonstruktioner, der rager op og tiltrækker lyn. Men den forklaring holder ikke, forklarer professor Joel Thornton, der sammen med sit team står bag projektet.
Dels fordi skibene er meget spredt, dels fordi lynene som regel slet ikke slår ned i skibene, men i området. Og heller ikke meteorologiske faktorer kan forklare forskellen.
Joel Thornton tror på, at det er det høje indhold af svovl i bunkerolien, der er den mest sandsynlige årsag.
“Vi konkluderer, at det større antal lyn stammer fra aerosol-partikler, der udledes fra skibene på disse ruter. Disse partikler optræder som de kerner, på hvilke skyformationer dannes og kan ændre udviklingen af storme, så mere vand løftes op til store højder, hvor elektrificeringen producerer lyn,” lyder forklaringen fra Thornton og forskningsgruppen.
Nu bliver det så spændende se, om skibsfarten efter 2020 i mindre grad vil tiltrække torden og lynild, når brugen af stærkt svovlholdig bunkerolie bliver forbudt.
Kilde: TradeWinds