Tom Erixon ny koncernchef i Alfa Laval
Alfa Laval har meddelt, at administrerende direktør for Alfa Laval Group, Lars Renström, går på pension. Han vil blive afløst af Tom Erixon, der i øjeblikket er præsident og CEO for OVAKO Group, en førende producent af specialstål til kunder i kugleleje-, transport- og fremstillingsindustrien.
”Jeg er meget glad for at byde Tom velkommen til til Alfa Laval. Han har en solid industriel baggrund med dokumenterede resultater og den nødvendige erfaring til at tage over efter Lars og fortsætte med at udvikle Alfa Laval”, siger bestyrelsesformand Anders Narvinger.
Lars Renström har i 12 år været administrerende direktør for Alfa Laval Group. Under hans ledelse er virksomheden vokset voldsomt, mens de centrale værdier i selskabet er blevet opretholdt. Omsætningen er omkring tredoblet, og markedsværdien er cirka seks gange så stor, som da han tiltrådte.
”Jeg føler mig stolt over og spændt på at slutte mig til Alfa Laval, som jeg kender som en solid global industriel leder med en stærk virksomhedskultur. Jeg er imponeret over væksten og resultaterne i virksomheden under Lars Renström ledelse i det seneste årti. Min ambition er at fortsætte denne vellykkede udvikling”, siger Tom Erixon.
Tom Erixon vil overtage ledelsen efter Lars Renström, der fylder 65 og går på pension næste år, senest på den ordinære generalforsamling i april 2016.
Kilde: Alfa Laval