Thrane og Vizada tilbyder VSAT løsning
Thrane & Thrane og den førende uafhængige leverandør af globale satellitbaserede mobilitetstjenester, Vizada, har underskrevet en partnerskabsaftale om at tilbyde en ny VSAT løsning til det maritime marked.
”Vi er glade for at kunne lancere denne unikke nye bredbåndsløsning. Vi har i lang tid samarbejdet med Vizada på L-band området, og vi er glade for nu at kunne udbygge samarbejdet med VSAT som en del af produktmixet”, siger Daniel Friis, Senior Vice President Global Sales & Marketing, Thrane & Thrane.
Den maritime mobile bredbåndpakke indeholder Thrane & Thranes SAILOR 900 VSAT og SAILOR FleetBroadband terminaler kombineret med Vizada's Pharostar VSAT og FleetBroadband service og den for nyligt lancerede Vizada Xchange, en samlet platform for tale og bredbånd data.
"SAILOR 900 VSAT er tilgængelig i løbet af sommeren 2011, og interessen fra markedet har været meget lovende. Vi har store forventninger til produktet og den nye maritime bredbåndspakke med Vizada i fremtiden ", siger Daniel Friis.
VSAT er en teknologi som bruger den overskydende kapacitet hos tv-satellitterne, hvilket åbner for bredbåndsforbindelser med en meget stor båndbredde.
Kilde: Thrane & Thranes