Verdens største basehavn for havvindaktiviteter
Esbjerg Havn er i konstant vækst. Arealet vokser gang på gang, kajanlæggene bliver stadig længere. Energisektoren har en umættelig tørst efter stadig flere og større havvindmøller - en udvikling den grønne omstilling har sat ekstra turbo på. Samtidig er et nyt forretningsben med store vækstmuligheder ved at tegne sig.
Foto: Esbjerg Havn
”Vi har travlt, rigtig travlt”, siger havnedirektør Dennis Jul Pedersen til Maritime Danmark.
”Vi er oppe på en kapacitet der betyder, at vi kan håndtere op til 4,5 gigawatt hvert år - og det er i hvert fald 3 gange mere end den nærmeste havn. Og ser vi fremad, så har vi lige nu booket 10 gigawatt over de næste år, og vi bliver ved med at booke”, siger Dennis Jul Pedersen.
For lidt over 150 år siden var her ingenting. Kun et par gårde og tre huse med sammenlagt 23 indbyggere. Bønder der supplerede det sparsomme udbytte fra den sandede jord med lidt fiskeri.
Men så tabte Danmark en krig.
Nederlaget til Preussen i 1864 kostede os hertugdømmerne mod syd, og dermed også de vestvendte havne i Husum og Hamborg. Det var skidt for vores nationale selvforståelse, og ikke mindst den vigtige landbrugseksport.
I 1868 besluttede Rigsdagen at der skulle anlægges en ny Vestkysthavn. Valget faldt på en stribe land, godt beskyttet mod Vesterhavet af Skallingen og Fanø, og med vand der hurtigt blev dybere.
Den nyanlagte havn blev startskuddet til Esbjerg, og en vækstrejse uden sidestykke i dansk erhvervsliv. En by og en havn i evig forandring.
Først var det landsbrugseksporten der trak læsset. Derefter tog fiskeriet over, og byen blev hurtigt hjemhavn for landets største fiskerflåde. I 70’erne kom der gang i det der blev til et olie- og gaseventyr.
I dag er det havvindindustrien der fører udviklingen an. Vindmøller til ikke færre end 59 havvindmølleparker er indtil nu håndteret på Esbjerg Havn. Mere end nogen anden havn i verden.
Foto: Esbjerg Havn
”Samtidig supporterer vi et kæmpe produktionsapparat. I de fabrikker, der ligger i vores bagland, arbejder der mere end 6.000 mennesker. At disse fabrikker kan installere herfra, er med til at holde dem konkurrencedygtige”, siger Dennis Jul Pedersen.
I har også rettet øjnene mod USA - blandt andet med henblik på eksport af jackets. Hvilke forventninger har I til det ?
”Vi er utrolig glade for at Bladt har valgt at flytte hertil. Vi er langt bedre positioneret ud til Nordsøen og Nordatlanten, så vi håber selvfølgelig at Bladt vinder rigtig mange projekter - i Europa, men også i USA”.
Lige nu er havnen i gang med at uddybe indsejlingen, så skibe med en dybgang på op til 12,5 meter kan anløbe havnen.
”Uddybningen har betydning på flere fronter. Det har en militær betydning, i forhold til at tage imod forstærkninger udefra. Men det har også betydning for ro/ro skibe og den nye generation af meget store installationsskibe. Endelig har uddybningen betydning for stykgodsskibe, hvor vi fremover kan tage imod de allerstørste skibe, hvilket er med til at sænke stykomkostningen for dansk eksport - bl.a. af havvindmøller til hele verden”, siger Dennis Jul Pedersen til Maritime Danmark.
Hvad med olie- og gas. Er det en døende branche ?
”Nej, absolut ikke. Der er masser af aktiviteter derude - lige nu koncentreret omkring genopbygningen af Tyra-feltet. Men der er stadig masser af produktion i Nordsøen, og hele offshore sektoren kommer også til at spille en meget central rolle i den grønne omstilling - ikke mindst når det gælder CCS”.
