Tankers Inc udskyder levering af to skibe
Det danske tankskibsrederi Tankers Inc, der har den tidligere Torm-direktør Mikael Skov i spidsen, har valgt at udskyde leveringen af to LR1 produkttankskibe bestilt i Kina med et år, så skibene nu leveres i 2014.
”Ja, vi har valgt at skyde dem et år”, siger Mikael Skov til maritimedanmarl.dk.
Ud over de to LR1 produkttankere på 74.999 DWT, som rederiet har kontraheret på Dalian Shipbuilding Industry, har Tankers Inc. kontraheret tre MR-produkttankere på 50.000 DWT på det kinesiske værft Guangzhou Shipyard International. De tre MR-produkttankere er også bestilt til levering i 2014.
Ud over de fem kontraherede skibe har rederiet option på kontrahering af et tilsvarende antal skibe, hhv. to LR1 produkttankere på Dalian Shipbuilding Industry og tre MR-produkttankere på Guangzhou Shipyard International.
Skov henviser til, at udskydelsen af leveringen af de to LR1 produkttankere er udsat, fordi produkttankskibsmarkedet fortsat ventes at være trægt i 2013.
Redaktionen