Tanker på grund ved Kurillerne
Tankeren Karakumneft gik natten til den 16. februar på grund ved indsejlingen til Kurilsk havn, på øen Iturup, i Kurillerne. Skibet ankom til Kurilsk med 1.300 metric tons brændstof og begyndte at losse, men måtte forlade havnen grund af forværring af vejret.
Tankeskibet grundstødte med en last på cirka 1275 metric tons dieselolie. Der blev i første omgang ikke raporteret om huller eller lækager . 20 besætningsmedlemmer blev evakueret, omkring kl. 5 morgen lokal tid, alle er uskadte.
Torsdag forværredes vejret imidlertid, så skibet nu er begyndt at lække olie. Dette siger en kilde fra det russiske beredskabsministerium. Forsøg på at stoppe lækagen forhindres indtil videre af uvejret i området.
Tankeren Karakumneft er bygget i 1970 og sejler under russisk flag. Skibet er 1660 ton dødvægt og ejes af NIKO Co. i Vladivostok.
Kilde: Maritime Bulletin