Tag med på sejltur gennem Korinthkanalen
Kanalen - der adskiller Peloponnes fra det græske hovedland - er med en bredde på kun 21 meter for smal til, at de fleste moderne handelsskibe kan passere. Med en længde på 6,3 kilometer sparer den de skibe der kan gå igennem, for en 400 kilometer lang sejlads rundt om Peloponnes.
Skibet på videoen herunder kunne lige præcis klemme sig igennem, på slæb efter en bugserbåd der fulgte en kurs lige midt i kanalen.
Korinthkanalen stod færdig i 1893, efter 12 års gravearbejde. Den 8 meter dybe kanal passeres hvert år af 11.000 skibe – hvoraf langt de fleste dog er turistskibe.
Redaktionen