Svitzers overskud steg til 567 millioner
Svitzer kom ud af årets tre første kvartaler med et overskud på 567 millioner kroner mod et overskud på 361 millioner kroner i samme periode i 2011. Omsætningen steg fra 3,3 milliarder kroner i 2011 til nu 4,0 milliarder kroner for de tre kvartaler.
Svitzers overskud for tredje kvartal var på 191 millioner kroner, en stigning på 29% sammenlignet med tredje kvartal 2011, primært som følge af stigende havnebugseringstariffer.
Svitzers havnebugseringsaktiviteter steg i kvartalet med 3 % i forhold til samme periode sidste år. Den kraftige vækst i den australske aktivitet i tredje kvartal blev delvist opvejet af lavere aktivitet i Skandinavien og Storbritannien.
Terminalbugseringsaktiviteterne udviklede sig som planlagt, hvorimod bjærgningsaktiviteten var meget lav i kvartalet.
Svitzer har besluttet at sælge sin havbugseringsdivision (én procent af Svitzers investerede kapital) som følge af den meget lille, aldrende flåde, der ikke er en del af kerneforretningen.
Kilde: A.P. Møller -Mærsk