Svitzer's overskud steg med 59 procent
Svitzer kom ud af 1. halvår med et overskud på 377 millioner kroner mod et overskud på 224 millioner kroner i 1. halvår 2011. Omsætningen steg fra 2,2 milliarder kroner i 1. halvår 2011 til nu 2,7 milliarder kroner.
SVITZERs overskud for andet kvartal 2012 var på 189 millioner kroner, en stigning på 38 procent sammenlignet med overskuddet på138 millioner kroner i andet kvartal 2011. Resultatet var primært påvirket af stigende havnebugseringstariffer og opstart af nye terminalbugseringsaktiviteter.
SVITZERs havnebugseringsaktiviteter holdt sig på et svagt niveau i kvartalet og udviste et lille fald i forhold til samme periode sidste år. Kraftig vækst i den australske aktivitet i andet kvartal blev udlignet af svag aktivitet i Skandinavien og Storbritannien.
Terminalbugseringsaktiviteterne udviklede sig som planlagt, og forberedelserne til Gorgon LNG projektet ud for Australiens vestkyst skrider godt fremad. Det angolanske LNG projektet er fuldt operationelt.
Bjærgningsaktiviteten var høj i starten, men reduceredes noget i løbet af kvartalet.
Den 29. april 2012 omkom syv personer, heraf seks ansatte i SVITZER, som følge af den katastrofale eksplosion og efterfølgende brand om bord på et bugseringsskib ud for kysten ved Ras Laffan, Qatar.
Der ydes støtte til det berørte mandskab og familierne, og undersøgelser er i gang, så lignende ulykker kan undgås i fremtiden.
Kilde: A.P. Møller - Mærsk