Svitzer sikrer 20-års kontrakt i Marokko
Svitzer har fået tildelt en 20-årig koncession på at levere terminalbugseringstjenester til Tanger Med 2 Port, TMSA. Kontrakten på flere hundrede millioner USD bidrage betydeligt til Svitzers indtjening mellem 2018 og 2036 og kræver i alt ni skibe ved kontraktens afslutning.
”Sikring af denne vigtige kontrakt understøtter ikke kun vores globale strategi om at sikre langsigtede terminal bugseringstjenester isom kernen i det vi arbejder med, men det er også et godt eksempel på, hvad Svitzer kan opnå som led i en integreret Transport & Logistik afdeling”, siger Svitzers CEO Henriette H. Thygesen.
Den nye container omladningsterminal vil blive opereret af APM Terminals og er planlagt til at åbne i 2019 i henhold til en 30-årig koncessionsaftale med Tanger Med Special Agency (TMSA). Tanger Med havnekomplekset ligger strategiskt på Afrikas nordvestkyst nær Middelhavets vestende ved Gibraltarstrædet og er den næsttravleste containerhavn på det afrikanske kontinent.
Projektet har stor betydning for Maersks Transport & Logistik division, da Svitzer, APM Terminals og Maersk Line vil arbejde med en integreret tilgang for yderligere forbedring af effektiviteten på dette sted. Den nye transport- og logistikorganisation muliggør lettere koordinering mellem forretningsenhederne.
Gennem samarbejde på tværs af divisionen i fjerde kvartal af 2016, da kontrakten blev udbudt, kunne Svitzer tilbyde konkurrencedygtige priser og i januar blev selskabet udvalgt som den foretrukne budgiver. Undertegnelsen skete den 6. april i Rabat, Marokko.
Svitzer skal levere service ved skibes ankomst og afsejling og lodsningstjenester: Svitzer vil opere gennem et joint venture og skal arbejde sammen med både Maersk Line og APM Terminals i en koordineret tilgang for at levere de højeste kvalitetstjenester til den lavest mulige pris.
Kilde: Svitzer