Superyachten Eclipse er i København
Den russiske mangemilliardær Roman Abramovitchs superyacht Eclipse ankom i går formiddags til København. Fartøjet blev leveret i 2010, men var allerede i Danmark i september 2009, hvor det besøgte Frederikshavn i forbindelse med en række testsejladser.
Den blev i 2011 kåret som Superyacht Of The Year. Superyachten, der har kostet mindst 800 millioner dollar – eller 4,5 cirka milliarder kroner, med dollarkursen i 2010, - er bygget på Blohm + Voss værftet i Hamborg.
Det blev i øvrigt en dyr fornøjelse for værftet, da Abramovich i sin tid fik indføjet i kontrakten, at yachten under ingen omstændigheder kunne komme til at koste mere end 485 millioner dollar.
Den 164 meter lange yacht, der er verdens næststørste, har, ud over Mastersuiten, 24 gæstesuiter, to swimmingpools, flere boblebade, to helikopterlandingspladser og et diskotek. Hertil kommer et hemmeligt antimissilsystem og adskillige motorbåde og vandjets.
Redaktionen