STX Europe vil bygge et nyt værft
STX Europe vil udvide sin kapacitet til at bygge offshoreskibe til det brasilianske markedet. Sammen med sin brasilianske partner PJMR har STX Europe planer om at bygge et nyt værft i Fortaleza, i den brasilianske delstat Ceará.
Selskaberne har undertegnet en intensionsaftale om at bygge et værft med 1.500 egne ansatte og en stålkapacitet på 20.000 ton om året.
Værftsområdet bliver på 320.000 m2 og kan stå klart om to år. Det er den norske del af STX Europe, STX Norway Offshore, som går i partnerskab med PJMR og investerer 100 millioner dollar over tre år.
STX Europe købte i 2001 værftet Niteroi og har siden dengang leveret over 20 offshoreskibe - både forsyningsskibe, ankerhåndteringsskibe og kabellægningsfartøjer.
Kapaciteten er nu fuldt udnyttet med 8 skibe i ordrebogen frem til 2013. Tre av kontrakterne er indgået i år.
Brasilien kræver lokalt indhold i leverancerne til offshoreindustrien, som er under kraftig ekspansion. Finansiering sker til gunstige betingelser, oplyser STX Europe i en pressemeddelelse.
TU.no