Studiestart i nye omgivelser i Aarhus
Aarhus Maskinmesterskole kunne i sidste uge tage imod en ny generation studerende i nye omgivelser på Aarhus Havn. Den store Navitas-bygning på Aarhus Ø er nu taget 100 procent i brug. Hele 115 nye studerende er startet på Aarhus Maskinmesterskole, der er den største af Danmarks fem maskinmesterskoler.
Navitas er et bofællesskab bestående af Aarhus Maskinmesterskole, Ingeniørhøjskolen og Incuba, som er et kontorfællesskab for små og mellemstore innovative virksomheder i Aarhus. Tanken er at bygge bro mellem etagerne og udnytte hinandens spidskompetencer.
I kalenderåret 2014 har AAMS optaget i alt 313 maskinmesterstuderende, fordelt over optag i februar og i august. Der er fortsat venteliste på første semester. Uddannelsen som maskinmester er yderst attraktiv, fordi der er tale om en polyteknisk uddannelse med ekstremt lav arbejdsløshed, masser af jobmuligheder og god løn. Cirka 80 procent af de danske maskinmestre får arbejde på land eller offshore. Resten som sejlende mestre i handelsflåden m.v.
Kilde: Aarhus Maskinmesterskole