Strandet skib evakueret i hårdt vejr
Den syv mand store polske besætning på fragtskibet Carrier blev natten til onsdag reddet af britiske redningshelikoptere, efter at deres skib var standet i hårdt vejr ud for den walisiske kyst.
Skibet var i gang med at laste limsten da det ramte en stensætning og efterfølgende blæst ind mod kysten i det hårde vejr.
Flere redningsbåde og helikoptere blev sat ind i redningsaktionen, der i første omgang blev afbrudt efter, at det var lykkedes at redde fem af de syv besætningsmedlemmer. Senere på natten lykkedes det dog en ny helikopter at redde de to sidste besætningsmedlemmer og en reder der var blevet efterladt på det strandede skib.
Ingen kom til skade ved grundstødningen, men der er risiko for en forurening, hvis ikke det lykkes at bjærge det 82 meter lange skib, eller tømme det for de godt 8.000 liter brændstof der befinder sig i tankene.
Kilde: BBC