Storm kostede sømand livet i Nordsøen
En 40-årig sømand fra Filippinerne omkom søndag cirka 20 sømil nord for Hanstholm. En bølge skyllede ham over bord, da stormen Egon ramte de danske farvande. To andre besætningsmedlemmer, der befandt sig på dækket, kom til skade, da en voldsom bølge slog ind over skibet.
Ulykken skete ved 10-tiden søndag formiddag. Den 40-årige og to andre filippinske sømænd var på dækket af fragtskibet Sea Orchid, da skibet blev ramt af en stor bølge. Det lykkedes en helikopter at bjærge den bevidstløse mand, der blev fløjet til Aalborg Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde.
To redningshelikoptere og et skib i nærheden deltog i redningsaktionen. De to tilskadekomne er uden for livsfare. Midt og Vestjyllands Politi er i gang med at undersøgehændelsen.
Kilde: nordjyske.dk og TV2/MidtVest