Stor offshore travlhed i Esbjerg Havn
Der var stor travlhed på Esbjerg havn, hvor to Fred. Olsen Windcarrier torsdag var i gang med at laste havvindmøller, mens Cable Enterprise lastede til Cobra-kabel projektet. Efter billedet var taget, kom Arctic Rock også til.
Havnen skriver på sin Facebook-side:
Stor aktivitet i Østhavnen på denne skønne morgen. Fra venstre ses Cable Enterprise laste til Cobra-kabel projektet, Brave Tern laster havvindmøller til Horns Rev 3 mølleparken og Bold Tern laster til havvindmølleparken Borkum RiffGrund 2.
Havnens mobilkran til højre afventer skibet Arctic Rock med ankomst omkring middagstid. Skibet skal laste til en onshore møllepark i Ånstadblåheia ved Lofoten i Norge.
På kajkanten og i luften holder mågerne øje med at alt går korrekt til.