Stor forvirring om skibskollision
En ny angivelse af tidspunktet for kollisionen mellem destroyeren USS Fitzgerald og containerskibet ACX Crystal, hvor syv marinesoldater mistede livet, skaber nu stor forvirring. Der er således to forskellige tidsangivelser af, hvornår sammenstødet skete.
Den japanske kystvagt annoncerede i går, at besætningen ombord på ACX Crystal første meldte kollisionen til myndighederne kl. 2:25. Samtidig korrigerede NYK Lines, der har chartret ACX Crystal, hændelsen til at være sket kl. 1.30 og ikke 2.20, som de tidligere havde angivet.
Dermed går der altså næsten en time fra kollisionen til meldingen løber ind hos den japanske kystvagt kl. 2.25.
Det har allerede rejst mange spørgsmål om, hvorfor der gik så lang tid.
Men for at gøre forvirringen total fastholder US Navy, at ulykken skete kl. 2.20.
En række undersøgelser af årsagen til sammenstødet i det stærkt trafikerede farvand ud for Irozaki, Japan, går nu i gang og de japanske myndigheder forudser, at de vil tage måneder, måske år. Samtidig går US Navy også i gang med at undersøge årsagen til ulykken.
Allerede nu er der på baggrund af AIS-data spekulationer om, at ACX Crystal sejlede for autopilot uden styrmand på broen, da sammenstødet skete.
Dataene viser, at Crystal ændrede kurs 90 grader til styrbord omkring kl. 01.32 og 01.34 og tabte 6 knob i hastighed. Herefter drejede skibet tilbage og fortsatte på en nordøstlig kurs, der er den samme som før kursændringen.
“Det er for mig en bevis på, at en computer styrede Crystal. Ingen kaptajn ryster en kollision med en US destroyer af sig og returnerer til sin kurs så perfekt,” siger Steffan Watkins fra Janes Intelligence ifølge Daily Mail. “Jeg formoder fra de foreliggende data, at Crystal sejlede på autopilot hele tiden og at ingen var på broen,” siger han.
Følg ACX Crystal efter AIS-dataene i videoen herunder. USS Fitzgerald transmittere ikke AIS-data og kan derfor ikke ses på kortet.
Kilde: Maritime Executive