Stor færge stødt på skær ved Ålandsøerne
Den finske færge Amorella er stødt på et skær ud for Järsö, tæt på Mariehamn der er hovedstad på Ålandsøerne. Der befinder sig 207 passagerer og 74 besætningsmedlemmer om bord på færgen. Der er ingen fare for personerne om bord.
Ifølge den svenske avis Expressen sejlede besætningen færgen på grund med vilje for at undgå vandindtrængning.
Ifølge flere medier har passagererne iført sig redningsbælter og befinder sig på dækket.
Kaptajnen har ifølge SVT besluttet at alle personer der ikke er nødvendige for at drifte skibet, skal evakueres.
De lokale myndigheder forbereder sammen med den finske kystvagt evakueringen af færgen, der har plads til om mod 1.000 passagerer.
Færgen, der er ejet af Viking Line, sejler i fast rutefart mellem Stockholm og Turku i Finland.
Se TV-optagelser af færgen herunder:
Amorella saanut pohjakosketuksen Långnäsin eteläpuolella. Alus ajanut itsensä saaren rantaan tilanteen vakauttamiseksi. Useita yksiköitä hälytetty ja useita aluksia paikalla valmistautumassa evakuointiin. Tällä hetkellä tilanne vakaa ja ihmishenkiä ei välittömässä vaarassa. pic.twitter.com/zELcoYtzgk
— Merivartiosto - LSMV (@meriraja) September 20, 2020