Stolt Nielsen har LNG-planer
Det norske rederi Stolt-Nielsen har planer om at bygge en forretning op bestående af mindre LNG-distributionsprojekter. Planerne indebærer, at der skal bygges terminaler på strategiske steder, som skal serviceres af en fleksibel flåde.
”Jeg tror, dette er et enormt vækstområde for Stolt-Nielsen”, siger rederiets adm. direktør Niels G. Stolt-Nielsen.
Stolt-Nielsen ser et potentiale i Middelhavet, Caribien, Sydamerika, Indien, Indonesien, Afrika og Canada, og målet er at servicere de kunder, der ikke befinder sig i nærheden af et system af almindelige gasrørledninger. Der vil være tale om mindre terminaler, og distributionen fra terminalerne foregår via lastbil og ISO containere til slutbrugeren.
Kilde: World Maritime News
