Stockholms Havn vil give miljørabat
Stockholms Havn håber, at indførelse af nye miljødifferentierede afgifter kan få rederierne til at investere i miljøteknologi. Havnen i Stockholm tilbyder som noget nyt støtte til skibe, der får landstrøm eller er LNG-drevne.
”Det, vi indfører, er en støtte til at bygge et fartøj om, så det kan tilslutte sig landstrøm”, siger Henrik Widerståhl, vicedirektør ved Stockholms Hamnar.
Rederier, som bygger et fartøj om, så det kan blive tilsluttet landstrøm, når det ligger ved kaj, kan få en støtte på en million svenske kroner i støtte pr. fartøj fra havnen i Stockholm. Forudsætningen er, at skibet lægger til ved de kajer, hvor havnen i Stockholm kan tilbyde landstrøm samt, at tilslutning til landstrøm sker over en treårig periode.
Desuden reducerer havnen i Stockholm havneafgiften for LNG-fartøjer med fem øre pr. bruttoton. Det indebærer en million svenske kroner i rabat pr. år, hvis et skib har daglige anløb.
Der er flere svenske havne, som tilbyder landstrøm. Det er således også muligt at koble sig på et landstrømsanlæg i Ystad og i Göteborg havne.
Kilde: Sjöfartstidningen