Stigende interesse for Hybridgear
ME Production i Frederikshavn har de seneste år investeret og udviklet massivt i marine Hybridgear løsninger. Selskabet oplever i øjeblikket et boom af forespørgsler på netop gear til Hybrid løsninger - især til fiske og arbejdsfartøjer.
Vores hybrid gear kan kombineres med en el-motorer, som f.eks booster dieselmotoren når der er behov for extra effekt, eller hvis man af forskellige årsager periodevis ønsker at køre ren el-drift eller combi mode. I nogle tilfælde opnås der betydelige brændstofbesparelser på over 50 procent”, siger Sales Manager Claus Madsen.
Samlet set er installationsomkostningerne højere, men positiveffekten på både miljø og skibeejernes ønske om grønnere profil vægtes højere. Dette er yderligere hjulpet på vej politisk idet man i enkelte markeder, f.eks. Norge, tilbyder anseelige tilskudsordninger til omstilling og installation af grønnere løsninger.
”Det glæder os at markedet begynder at se andre veje end de traditionelle gearkasser til dieselmotorer. Vi har en komplet ny Mekanord gearserie for hybriddrift på trapperne klar til introduktion, og vi forventer at 2021 bliver gennembruddet for vores hybridgear”, sige Claus Madsen.
ME Production leverer skræddersyede hybridgear løsninger, hvor et tæt samarbejde med kunden sikrer, at kunderne får den bedst egnede løsning med hensyn til design og driftsmønster. Produktlinjen omfatter gearkasser i mange varianter og med en ydelsesvariation fra 150 kW til 8.000 kW.
Kilde: ME Production