Stena har succes på ex-Scandlines-rute
Stena Lines rute mellem Nynäshamn og Ventspils har haft en meget positiv udvikling, efter at den blev overtaget fra Scandlines for et par år siden, og efterspørgslen fortsætter med at stige. Det får nu Stena Lines til at øge antallet af afgange på ruten.
”Det er selvfølgelig meget glædeligt, at den linje har haft en meget god udvikling. Nu satser vi yderligere og
kan øge trafikken på attraktive afgangstider, med hjælp fra vores to skibe, der normalt sejler på Tyskland-Letland. Det vil være et naturligt supplement, hvor vi uden problemer kan tilpasse vores aktiviteter til efterspørgslen på markedet”, siger Tony Michaelsen, linjechef for Region Baltikum.
Alene i år er fragtmængder steget med 23 procent, og antallet af passagerer og biler med omkring lige så meget. Nu udvides sejlplanen med
hjælp fra
M/S Ask og M/S Urd, der opererer på Travemünde-Liepaja.
I dag betjenes Nynäshamn-Ventspils af Scottish Viking og Stena Flavia. Med de tidligere DSB- og senere Scandlinesfærger Ask og Urd udvides sejlplanen nu fra seks til otte afgange om ugen. Ruten bliver desuden blive udvidet, så der ud over sejladsen på Ventspils
også vil ske anløb af Liepaja en gang om ugen.
Stena Line tror på en fortsat positiv udvikling af ruten.
”Det er et strategisk vigtigt rute for os. Vi tror, den vil fortsætte med at udvikle sig positivt. Vores mål er, at den i sidste ende skal betjenes af to identiske søsterskibe med fuldt udviklede faciliteter til både gods og passagerer. Det har vist sig at være vores successtrategi på andre ruter”, siger Tony Michaelsen.
Ændringen træder i kraft fra den 19. oktober.
Kilde: Stena Line