Stena Bulk slutter succesfuldt mia-program
Stena Bulk navngav i går det sidste af 13 skibe i sin IMOIIMAX serie, præcis tre år efter at rederiet tog i mod det første skib. Programmet til ca. 3,2 mia. kr. har leveret skibe, der langt har overgået Stena Bulks forventninger.
Navngivningsceremonien på Guangzhou Shipbuilding International startede med traditionel kinesisk dans og musik, inden skibets gudmor, Jean Mulholland, lod champagneflasken svinge mod Stena Impero.
De183 meter lange produkttankskibe er udviklet i et samarbejdet mellem værftet og Stena Bulk med fokus på fleksibilitet. Tankskibene har 18 separate tanke på hver 3.000 m3, der nemt og hurtigt kan renses, når der er behov for det.
“Det er præcis tre år siden, at vi tog levering af vores første skib i IMOIIMAX serien og skibene har præsteret over vores forventninger. Både de tekniske og kommercielle koncepter har vist sig at være meget succesfulde og har sat nye standarder for fragt effektivitet og brændstof forbrug,”
sagde Erik Hånell, President og CEO i Stena Bulk ved navngivningsceremonien.
Kilde: Stena Bulk