Rapport: Stor beskæftigelseseffekt ved bygning skibe i Danmark
Over de næste årtier skal Danmark udskifte et betydeligt antal skibe. Næsten alle søværnets 59 skibe og over 84 færger på danske indenrigsruter forventes at skulle udskiftes inden år 2055. Det vil give en markant beskæftigelseseffekt at bygge dem i Danmark, viser rapport fra Kraka.
Foto: OMT
Der er allerede truffet beslutning om at bygge nye patruljeskibe i Danmark. Regeringen og aftalepartierne har nu taget hul på den konkrete udmøntning af forsvarsforliget og tilsagnet om at tilføre Forsvaret 155 milliarder kroner frem mod 2033.
Danske Maritime har på vegne af den maritime industri understreget vigtigheden af en langsigtet skibsbygningsplan og den konkrete udmøntning og delaftale på Søværnets område imødeses nu med stor interesse.
Kraka Economics på vegne Danske Maritime foretaget beregninger af, hvordan bygningen af nye færger og flådefartøjer vil kunne bidrage til dansk økonomi, og beskæftigelseseffekterne er markante. Investeringerne vil skabe yderligere 3.000 arbejdspladser i gennemsnit frem mod 2055, hvis skibene (inkl. skrog) bygges, udstyres og vedligeholdes i Danmark. På højdepunktet (i 2045-2055) vil det skabe 4.300 arbejdspladser, viser beregningerne.
Samtidig er et centralt opmærksomhedspunkt det økonomiske tilbageløb, som skibsbygningen ifølge rapporten vil afstedkomme.
Bruger man et patruljeskib som eksempel, giver dette en værdiskabelse på ca. 1 mia. kr., som kan geninvesteres i innovation på tværs af hele sektoren og dansk økonomi.
For et nyt patruljeskib vil hele 60 pct. af statens udgifter komme tilbage til statskassen via selskabsskat og indkomstskat, når hele skibet bygges i Danmark, og efterfølgende service og vedligeholdelse er medregnet.
Et tal, som Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime, håber, at Folketinget, Staten og kommunerne vil bide mærke i, når der skal foretages store maritime investeringer:
”Vi efterspørger det, man kunne kalde kloge udbud. På det militære område er det allerede i dag muligt at hjemtage produktion af blandt andet skibsbygning og undtage det fra EU-udbud, fordi det har et sikkerheds- og forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv. Men også på det civile område bør offentlige myndigheder tænke sig godt om, når der skal investeres i nye fartøjer, så der fx stilles krav om danske lærlinge eller Ph.d.er, samarbejde med danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, konkrete kravsspecifikationer, høje klima-og miljøkrav og lignende. Dette ville bidrage til, at opgaven ender i Danmark, hvor vi har en af de mest kompetente industrier i verden, som skaber vækst og udvikling i hele landet. Så prisen på et skib kan ikke stå alene. Der skal tænkes langt mere holistisk, så de samfundsøkonomiske gevinster også spiller en væsentlig rolle, og jeg er utrolig glad for, at vi med denne rapport får belyst de meget store positive effekter, det vil have at bygge flere skibe i Danmark,” siger Jenny Braat.
Rapporten blev i dag præsenteret ved Danske Maritimes årsmøde af Krakas direktør Peter Mogensen. Analysen er udarbejdet med støtte af Den Danske Maritime Fond.
-emte
