Statoil investerer milliarder i raffinaderi
Statoil er parat til at invester godt to milliarder kroner i en udbygning af raffinaderiet i Kalundborg. Pengene skal bl.a. gå til en ny administrationsbygning, et nyt fakkeltårn og seks nye olietanke. Planerne indebærer også anlæg af en helt ny vej.
Planerne omfatter et nyt administrationsbyggeri til omkring 500 millioner kroner, en ny flare til cirka 300 millioner kroner og seks nye tanke til en lille milliard kroner - samlet set en investering der nærmer sig to milliarder kroner. Det skriver Kalundborg Folkeblad.
Raffinaderidirektør Stig Roar Olsen oplyser, at projektet lige nu er i en forhøringsfase, og at Statoil-udvidelserne behandles på de kommende møder i økonomiudvalget og i kommunalbestyrelsen.
Med investeringerne er der udsigt til, at Kalundborg i mange år frem vil have et moderne og konkurrencedygtigt raffinaderi
Kilde: Kalundborg Folkeblad