Stærk trafikudvikling i Ystad Havn
Årets første seks måneder gav ny trafikrekord i Ystad Havn trukket af godstrafik, lastbiler, personbiler og passagerer. Passagererfremgangen blev på godt 7 pct. til 924.000 drevet af fremgang på båden Bornholms- og Polentrafikken.
"Det er rigtig glædeligt, at vore og vores kunder anstrengelser sammen med en kraftig tilvækst i markedet fortsætter med at give udbytte. Vi konsoliderer vores position som en af Sveriges største havne, siger Björn Boström, direktør i Ystad Havn i en pressemeddelelse i forbindelse med havnens halvårsregnskab.
Direktøren har grund til at glæde sig,
da der er fremgang over hele linjen. Næsten. Kun antallet af transporterede jernbanevogne falder. Ellers kan han glæde sig over en stigningen af antallet af lastbiler på 9 pct. til 121.000 enheder, mens fremgangen i transporteret godsmængde blev på 3 pct. til godt 1,8 mio. tons i 1. halvår.
Direktøren forudser, at væksten fortsætter i resten af året, der dermed vil betyde ny trafikrekord for Ystad Havn for 3. år i træk.
Kilde: Sjöfartstidningen