Søværnet opgraderer støtteskibe til fregatter
To “nye” fregatter til en forholdsvis billig penge. Sådan kan man betegne omklassificeringen af de to krigsskibe Esbern Snare og Absalon, der hidtil er blevet kaldt “støtteskibe”, men nu bliver til “ASW-fregatter” efter en opgradering.
ASW står for Anti Submarine Warfare og de to danske skibe bliver nu udstyret med anti-udbådsudstyr i form af en avanceret slæbesonar, der kan finde ubåde på lang afstand, skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.
”Når vi er færdige med udrustning af Absalon-klassen som ASW-fregatter, rykker Danmark op i en ny liga blandt de nationer, som har kapacitet til at bekæmpe ubåde. Det er vigtigt, at vi dermed bedre kan levere NATO efterspurgt kapacitet på det område. Med den nuværende geopolitiske situation og verdens sikkerhedssituation er det afgørende, at Danmark har en kapabel anti-ubådskapacitet” siger kontreadmiral Torben Mikkelsen, chefen for Søværnskommandoen.
Udrustningen af de Esbern Snare og Absalon til ASW-fregatter er en udløber af det seneste forsvarsforlig, og opgraderingen forventes at være fuldt gennemført i 2026.
Omklassificeringen af begge skibe finde sted i dag mandag d.19.oktober ved en ceremoni på Flådestation Frederikshavn.
Skibene beholder deres navne, men skifter pennant nummer fra L16 og L17, til F341 og F342.
Kilde: Forsvaret