Sorte enker sender skib i karantæne
Torsdag den 1. maj blev biltransportfartøjet Green Ridge jaget væk fra kajen på stillehavsøen Guam. Da skibet anløb havnen bemærkede stevedorer, at der var eddekopper og eddekoppespind nogle steder i lasten og skibet måtte forlade havnen.
En undersøgelse på Guams Universitet og Departmentet for Landbrug fastslog, at der var tale om den særdeles giftige edderkop ’den sorte enke’. Skibets last bestod af biler og maskiner fra Californien I USA. Skibet havde undervejs anløbet Honolulu på Hawaii.
Et firma der bekæmper skadedyr gennemgik den del af skibet, hvor eddekopperne var fundet og fik dem bekæmpet. Da skibet igen kom til kaj og man begyndte at losse, viste det sig dog, at der også andre steder i lasten var edderkopper. Desuden fandt man også jordrester på nogle af lastens maskiner.
Skibet måtte derfor endnu en gang uden for havnen for at maskiner og last områder kunne gennemgå en grundig rengøring og skadedyrsbekæmperne måtte igen på arbejde.
Den sorte enkes bid kan forårsage voldsomme smerter, muskelkramper og nedbrydning af kroppens væv. De fleste, der udsættes for at blive bidt, overlever dog, hvis blot der ikke går for lang tid, inden der indsættes behandling.
Kilde: guampdn.com
