Sømand dræbt ved ulykke i Frederikshavn
En 53-årig russisk sømand blev torsdag morgen dræbt ved en arbejdsulykke i Frederikshavn. Sømanden blev alvorlig kvæstet da han af ukendte årsager faldt 8 - 10 meter ned i et lastrum. Han døde efter ankomsten til Aalborg Universitetshospital.
Ulykken skete på Orskov Yard hvor skibet ligger til reparation. Den afdøde var besætningsmedlem på skibet.
Søfartsstyrelsen har rutinemæssigt indledt en undersøgelse af ulykken for at konstatere, om alle sikkerhedsregler er overholdt i forbindelse med arbejdet om bord.
Redaktionen