Somaliske pirater angriber skibe
Der har ellers været en markant nedgang i de somaliske piraters aktiviteter, men nu har somaliske pirater angrebet to udenlandske fiskeskibe ud for Somalias kyst og taget besætningen fra det ene skib til fange. Det drejer sig om et iransk og et thailandsk skib.
Det lykkedes for det thailandske skib at slippe væk efter, at pirater gik til angreb mandag. Til gengæld pågreb piraterne det iranske skib, og det lykkedes den at kapre skibet og tage de 15 besætningsmedlemmer til fange.
Sådanne fiskeskibe er tilsyneladende et lettere mål for piraterne, frem for godt beskyttede handelsskibe, der ofte har bevæbnede vagter om bord. Angrebene hænger angiveligt sammen med, at somalierne klager over, at sådanne udenlandske fiskeskibe er en trussel mod de lokale fiskere.
Pirateriet i regionen toppede i 2011, hvor mere end 700 personer var taget som gidsler. Nu sidder der omkring 56 personer som gidsler i Somalia.
Kilde: BBC News