Søfartsstyrelsen styrker topledelsen
Søfartstyrelsen har ansat Niels Peter Fredslund som vicedirektør. Dermed vender han tilbage til styrelsen efter knap fire år i stillingen som kontorchef i Koncernstyring og -Økonomi i Erhvervsministeriets departement.
”Jeg er glad for at kunne byde Niels Peter Fredslund velkommen tilbage i styrelsen. Jeg kender Niels Peter rigtig godt, og jeg ser meget frem til at arbejde sammen med ham igen,” siger Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen.
Den nye vicedirektør var ansat som økonomichef i Søfartsstyrelsen, inden han rykkede til Erhvervsministeriet. Tidligere har han arbejdet i bl.a. Statsministeriet og Finansministeriet.
Niels Peter Fredslund er uddannet cand.scient.pol og har desuden en bachelor i matematik og økonomi.
Søfartsstyrelsens direktion består af direktør Andreas Nordseth og vicedirektørerne Charlotte Ahrendt Steen og Niels Peter Fredslund.
Kilde: Søfartsstyrelsen