Søfartens Arbejdsmiljøråd udbyder kurser
Søfartens Arbejdsmiljøråd tilbyder igen i år en række kurser inden for ulykkesforebyggelse, sundhedsfremme og fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Kurserne er opdelt i to grupper - hhv. åbne og lukkede kurser.
De åbne kurser er for alle interesserede inden for kursets målgruppe. Du skal have tilsagn fra dit rederi, og så kan du tilmelde dig kurset hos Arbejdsmiljørådet. Rederiet kan også tilmelde kursister.
De lukkede kurser er skræddersyede kursusforløb tilpasset behovet hos det enkelte rederi. Søfartens Arbejdsmiljøråd er i stand til at sammensætte næsten enhver form for kurser inden for deres faglige ekspertiseområde.
Hvis vi ikke aftaler andet, er de lukkede kurser forbeholdt det rederi, der henvender sig med et ønske om et forløb. Rederiet samler deltagere og laver en samlet tilmelding.
Tilmelding til kurserne sker ved at klikke på kurserne i menuen til venstre og udfylde formularen. Dette gælder dog ikke for paragraf 16-kurser, som man tilmelder sig ved at kontakte kursusudbyderen direkte.
Ved rederispecifikke kurser sker samlet tilmelding af alle deltagere ved at sende en mail til info@seahealth.dk.
Generelle betingelser:
På alle åbne kurser er der som udgangspunkt en tilmeldingsfrist tre uger før kursusstart.
Kurserne faktureres efter afholdelse.
Ved framelding mindre end 14 dage før, faktureres ½ pris. Ved framelding mindre end 1 uge før kurset betales fuld pris. Det er dog tilladt at sende en anden deltager, hvis du er forhindret i selv at være med i det kursus, du har tilmeldt dig.
Der stræbes efter et deltagerantal på 12-15 kursister pr. kursus.
Der tages forbehold for prisændringer i forbindelse med kursusstederne.
