Smedegaard: Ikke godt nok
Containerforretningen viser en forbedret indtjening, om end resultatet endnu er langt fra tilfredsstillende, siger Nils Smedegaard Andersen i en kommentar til meddelelsen.
"Samlet set er udviklingen i overensstemmelse med vores forventninger udtrykt i halvårsmeddelelsen af 29. august i år.
Gruppens nettoresultat er positivt påvirket af avancer ved salg af skibe og rigge i Maersk Tankers og Maersk Contractors, medens Maersk Supply Service viser et forbedret driftsresultat. Trods højere produktion af olie og gas end i 2006 var nettoresultatet for Gruppens olie- og gasaktiviteter lavere end i samme periode sidste år grundet øgede omkostninger til efterforskning, højere afskrivninger samt højere skatter
Gruppens samlede resultat viser forbedring, hvilket giver os et godt udgangspunkt for fortsat at skabe fremdrift", siger den nye topchef Nils Smedegaard Andersen i en kommentar til meddelelsen, der for første gang indeholder kvartalstal.
"Når man først er begyndt at sende kvartalsmeddelelser ud med tal er det svært at skrue tilbage. Markedet må forvente, at vi også gør det fremover, Uden at ville lov noget, har vi en egentlig kvartalsmeddelelse her. Det er også nærliggende at forvente, at der kommer en efter første kvartal også", siger Nils Smedegaard Andersen til borsen.dk.