Smedegaard bliver formand for Molslinjen
Salget af Molslinejn til EQT Infrastructure er nu godkendt af EU´s konkurrencemyndigheder og samtidig er den tidligere topchef i DFDS, Niels Smedegaard blev udnævnt til bestyrelsesformand på en ekstraordinær generalforsamling i dag.
Ud over den nye formand, er også TV 2´s tidligere direktør Merete Eldrup blevet valgt ind i bestyrelsen af den nye ejer.
”Vi ser frem til samarbejdet med mange nye kompetencer i den nye bestyrelse, og vi glæder os over, at vi med kombinationen af EQT Infrastructure og danske pensionsmidler får et stærkt afsæt til en spændende fremtid for Molslinjen”, siger Carsten Jensen, administrerende direktør for Molslinjen.
Det er Danmarks tredje største pensionsselskab, Sampension, der har foretaget en investering og bliver minoritetsaktionær i Danmarks største indenrigs færgerederi.
”EQT Infrastructure er glade for at byde Sampension velkommen som ny minoritetsinvestor i Molslinjen. De kan bidrage med et vigtigt lokalt perspektiv. Den kombinerede erfaring fra de nyudnævnte bestyrelsesmedlemmer vil sikre Molslinjens fortsatte ekspertise inden for færge- og transportsegmenterne,” siger Daniel Pérez, Partner hos EQT Infrastructure.
Den nye formand, Niels Smedegaard, sidder i forvejen i en række bestyrelser med formandsposten i det kriseramte norske flyselskab Norwegian, som den bedst kendte.
Kilde: Molslinjen.